Teologisk Værksted er en platform for formidling af teologi. Her offentliggøres løbende  artikler, kronikker, debatindlæg og andre tekster, som inviterer til drøftelse og debat. Siden drives af Anders-Christian Jacobsen, der er professor i dogmatik på Aarhus Universitet og Margrethe Kamille Birkler, der er ph.d.-studerende i systematisk teologi på Aarhus Universitet. Debatforummet er imidlertid fuldstændig uafhængigt af Aarhus Universitet, ligesom det også er uafhængigt af kirkelige og teologiske retninger og organisationer.

Med Teologisk Værksted vil vi gerne byde interesserede inden for i vores teologiske værksteder. Det er vores erfaring, at teologien lever bedst i samtalen. Derfor inviterer vi til drøftelser om teologi, kirke og samfund. Udgangspunktet er, at teologi altid skal relateres til kirken (i bred forstand) og til samfundet i øvrigt. Du kan deltage i debatten på Værkstedets side www.facebook.com/teologiskvaerksted.

Er der teologiske eller kirkelige emner, som du synes trænger til ‘at komme til eftersyn på værkstedet’, er du velkommen til at lade os det vide. Vi bestyrer hjemmesiden, men ønsker at invitere til debat. Det betyder, at artikler og debatoplæg hovedsageligt vil være skrevet af os, men alle andre inviteres også til at bidrage med artikler og debatoplæg på den ovennævnte Facebookside.

Introduktion til temaerne

Herunder kan du læse lidt om de temaer, som vores indlæg på siden omhandler. Listen opdateres løbende.

I 2017 fejres 500-års jubilæum for den lutherske reformation. Her på hjemmesiden vil Anders-Christian gerne bidrage til fejringen af jubilæet med en række tekster, som han i tidens løb har skrevet om temaer i Luthers og luthersk teologi. Han vil i løbet af 2016 og 2017 skrive flere tekster om emnet, som vil blive publiceret her på siden. Hans tilgang til Luthers og den lutherske teologi er kærlig og kritisk. Han mener, at især Luthers egen teologi indeholder uopgivelige teologiske landvindinger i forhold til den tidligere teologiske tradition, men samtidig rummer Luthers teologi og den lutherske tradition en række problemer, som bør bearbejdes. Han betragter jubilæet som en anledning til både at fejre og øve kritik.

I de seneste par år har opstandelsestanken været diskuteret ret heftigt i den danske teologiske debat. Det er en gammel diskussion, der har stået på i mange år, i det mindste siden 50’erne – altså 50’erne i det første århundrede. På det tidspunkt måtte Paulus forholde sig til spørgsmålet, fordi nogle i menigheden i Korinth tilsyneladende afviste opstandelsen. Siden har temaet været i centrum for teologien og for mange såkaldte ’almindelige’ kristne. Opstandelsestanken har stået centralt i Anders-Christians teologiske arbejde gennem mange år. En del af hans skriftlige bidrag om opstandelsen præsenteres under dette tema.

Anders-Christian har gennem mange år beskæftiget sig med oldkirken og dens teologer. Oldkirkens teologer har spillet en enorm rolle for kristendommens udvikling. Meget er stadig aktuelt i dag. Arbejdet med oldkirkens teologi har givet ham et andet perspektiv på den senere teologiske tradition. Oldkirkens teologi viser, at den kristne tradition er meget rigere og mere mangfoldig, end man tror, hvis man kun kender til de seneste århundreders kristendom. Denne mangfoldighed arbejder Margrethe også med, særligt med henblik på samspillet mellem queerteologi og studiet af de tidlige kristne klostre i Egypten. Under dette tema findes noget af det, som vi har skrevet om temaet. En fuldstændig oversigt over Anders-Christians bøger og artikler om emnet kan findes her.

Vi er desuden enige om vigtigheden af klimateologi i en verden, hvor de menneskeskabte klimaforandringer fylder mere og mere. Dette tema har Margrethe arbejdet en del med. Den måde, hvorpå vi taler om og handler i verden, har afgørende konsekvenser i disse årtier. Her har teologien en vigtig rolle, da den allerede bearbejder både tænkning om og handling i verden og da kristendommen jævnfør den økologiske klage over kristendommen har en del af ansvaret for vores nuværende klimakrise. Kristendommen har i store dele af sin tradition anset naturen for en ressource, som mennesket har ret til at herske over. En mere bæredygtig tilgang til naturen ville være at anse verden for Guds skaberværk, som mennesket har en forpligtelse til at forvalte og drage omsorg for – og et skaberværk, som mennesket selv er en del af. Du kan læse mere om emnet her.