Forsommerens debat om clairvoyance i Folkekirken har fået mig til at spekulere en del over, om og i givet fald hvordan religiøse erfaringer og oplevelser kan frugtbargøres i kristen teologi. Jeg håber, at mange vil bidrage med erfaringer og kommentarer enten ved at skrive en kommentar på Teologisk Værksteds Facebook profil (https://www.facebook.com/teologiskvaerksted/) eller ved at sende mig en mail på teologisk.vaerksted@gmail.com.
Jeg kan se en række problemstillinger, som bør diskuteres:
Mennesker, der betragter sig selv som kristne, har religiøse oplevelser og erfaringer af forskellig art som f.eks. clairvoyante oplevelser. Teologer og andre kristne har hverken ret eller grund til at afvise sådanne oplevelser som opspind opstået i forstyrrede psyker. Kristendommen bygger jo på menneskers religiøse erfaringer: De første kristnes erfaringer af, at Jesus fra Nazareth have en særlig relation til det guddommelige, de første kristnes møde med den opstandne Kristus, Paulus’ møde med den opstandne Kristus, erfaringer af helbredelser etc. Disse tidlige kristnes erfaringer er blevet kanoniseret i Bibelen, teologiseret i teologernes tænkning og teologiske skrifter og institutionaliseret i kirkeinstitutionerne. Derefter har de fleste større kristne konfessioner lukket for indoptagelse af nye religiøse erfaringer eller i nogle tilfælde institutionaliseret sådanne erfaringer f.eks. i helgenkulten. Det betyder ikke, at mennesker ikke stadig har religiøse oplevelser og religiøse erfaringer af det guddommelige, men det betyder, at disse erfaringer holdes nede og ude. Det gør mennesker, der har religiøse erfaringer og oplevelser hjemløse i de etablerede kristne kirkesamfund, og det gør de etablerede kirkesamfund fattigere, fordi adgangen til denne kilde afskæres.
Det er selvfølgelig ikke uproblematisk at inkorporere menneskers individuelle religiøse erfaringer i de kristne kirkers liv og i den teologiske tænkning. Det er ikke uden grund, at de etablerede kirker har forsøgt sat holde individuelle religiøse erfaringer i ave. Det første og helt afgørende spørgsmål, der melder sig på denne baggrund, er, hvordan vi kan skelne mellem religiøse erfaringer og oplevelser, der kan rummes inden for kristendommens rammer, og religiøse erfaringer og oplevelser, der ikke kan? Hvad er kriterierne for denne skelnen? Her er det først nødvendigt at understrege, at ikke alle ægte religiøse erfaringer hører hjemme inden for kristendommens rammer. Det kan også være tilfældet, selv om de mennesker, der har de religiøse erfaringer, selv betragter sig som del af den kristne tradition. Derfor må ’ånderne bedømmes’. Men hvem skal gøre det og efter hvilke kriterier? Her bliver vi, så vidt jeg kan se, nødt til at støtte os til de historiske definitioner af kristendommen, som vi har til rådighed i den bibelske kanon, i de fælles trosbekendelser og i den brede fortolkning af disse grundlæggende definitioner. Det kan virke ekskluderende i en tid, hvor individets ret til at definere sin egen virkelighed er dominerende. Hvis ikke enkelte menneskers religiøse erfaringer og oplevelser underkastes en sådan bedømmelse, bliver de ikke til gavn for fællesskabet. Hvem skal så foretage denne bedømmelse? Mit svar vil være, at det skal ske i de levende menighedernes fælles liv og drøftelse af, hvad der er sand kristendom. Det organiseres meget forskelligt ud fra det ene kirkesamfund til det andet.
Herunder er der links til nogle af de artikler, der er skrevet om foredraget om clairvoyance i Gislinge Kirke i foråret.
Professor: Dyreclairvoyance er lige så problematisk som reinkarnation: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kristeligt-dagblad/professor-dyreclairvoyance-lige-saa-problematisk-som-reinkarnation
Hestetelepati i kirken vækker debat: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kristeligt-dagblad/hestetelepati-i-kirken-vaekker-debat
Præst om dyreclairvoyance: Vi skal ikke være alt for hurtige med kætterdomme og blanke afvisninger: https://www.kristendom.dk/synspunkt/praest-om-dyreclairvoyance-vi-skal-ikke-vaere-alt-hurtige-med-kaetterdomme-og-blanke
Hvad stiller biskopper op med kontroversielle teologiske sager: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/hvad-stiller-biskopper-op-med-kontroversielle-teologiske-sager
Præster efter telepatisag: Gå i dialog med det spirituelle: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/praester-efter-telepatisag-gaa-i-dialog-med-det-spirituelle
Inspireret af Søren Kierkegaard og alternativ spiritualitet: https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/inspireret-af-soeren-kierkegaard-og-alternativ-spiritualitet
Biskop: Komminikation med dyr strider ikke mod folkekirkens bekendelse: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/telepati-praest-kan-genoptage-sit-virke
Kritik: Biskopper har skapt forvirring om grænser for arrangementer i kirken: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/kritik-biskopper-har-skabt-forvirring-om-graenser-arrangementer-i-kirken
Biskops afgørelse rejser nye spørgsmål: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/biskops-afgoerelse-rejser-nye-spoergsmaal?utm_campaign=post&utm_content=locked&utm_medium=social&utm_source=facebook
Debat: Præstens tro på dyreclairvoyance: https://www.b.dk/kommentarer/praestens-tro-paa-dyreclairvoyance
Præst: Vi skal ikke gøre kirken til markedsplads to gøgleri: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/dyreclairvoyance.-vi-skal-ikke-goere-kirken-til-markedsplads-goegleri
Dyreclairvoyant: Det chokerer mig, der ikke er mere tillid til så dygtig en præst: https://www.tveast.dk/artikel/dyreclairvoyant-det-chokerer-mig-der-ikke-er-mere-tillid-til-saa-dygtig-praest
Præst: Folkekirken er en kirke for folket – men Bibelen er rettesnoren: https://www.kristendom.dk/synspunkt/praest-folkekirken-er-en-kirke-folket-men-bibelen-er-rettesnoren
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″][et_pb_text admin_label=”Tekst” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”]
Om artiklen
Artiklen er forfattet af Anders-Christian Jacobsen til Teologisk værksted d. 17/08/17.