Jeg holder jævnligt foredrag om diverse teologiske temaer og problemstillinger. Herunder finder du en beskrivelse af foredrag, som jeg har holdt til sogneaftner, på kirkehøjskoler, for præster, på folkeuniversitetet og så videre. Jeg kommer gerne ud og holder foredrag (så vidt tiden tillader det). Foredragene kan udformes forskelligt som traditionelle foredrag med efterfølgende spørgsmål eller mere dialogisk, som indledninger til studiekredsforløb eller lignende. Honorar for foredrag aftales i hvert enkelt tilfælde. Jeg kan kontaktes via denne hjemmeside eller på tlf. 20776770.
Folkekirken
Folkekirken – hvad skal vi med den?
Hensigten med foredraget er at skubbe til debatten om folkekirken. I foredraget vil jeg stille spørgsmålstegn ved den folkekirkelige konstruktion ved at pege på nogle af de svagheder, der knytter sig til denne konstruktion: Har en politisk styret kirke frihed til at være kritisk? Kan folkekirken have en teologisk profil, når alle synspunkter skal rummes? Er Folkekirken snarere et statsligt museum end en levende kirke? Desuden kommer jeg med nogle bud på, hvordan folkekirken kunne udvikle sig: Som en helt åben ramme for alle former for kristendom eller som en egentlig luthersk bekendelseskirke.
Kirkens og kristendommens historie
Kristendommen – en lang historie kort fortalt
Foredraget giver et overblik over kristendommens lange historie og fremhæver nogle af de tanker, konflikter og nybrud, der blev afgørende for, at kristendommen er det, som kristendommen er i dag.
Luther og luthersk teologi
Historien om Martin Luther
En fortælling om Luthers liv og teologi i ord og billeder. Luthers samtid, hans person, hans liv, og hans teologi belyses gennem udpluk fra hans skrifter og billeder fra de steder, hvor han levede sit liv og udfoldede sit virke og sin teologi.
Luther updated – Reformation af reformationen / en ny reformation
Luther ville sætte kirken og det enkelte menneske fri fra den romersk-katolske kirkes spændetrøje. Det førte til reformationen. Efter 500 år er den lutherske kirke selv blevet en spændetrøje. Derfor er der brug for en ny reformation, der sætter kirken og det enkelte menneske fri til at leve i den moderne verden. Den lutherske teologi og kirke bør reformeres på følgende punkter:
- Bibelen er ikke den eneste kilde til kundskab om Gud. Moderne menneskers religiøse erfaringer skal tages alvorligt
- Gud udvælger ikke nogle til frelse og andre til fortabelse. Gud frelser alle.
- Den lutherske teologi og kirkes manglende kritik af magthaverne har bidraget til katastrofer (Nazi-tiden og apartheid i Sydafrika). Kirken skal sættes fri af de verdslige myndigheder, så den kan være samfundskritisk.
Luther og Bibelen
Én af Luthers mest afgørende ideer var, at han indså, at alle mennesker skulle have adgang til Bibelen, hvis de skulle lære mere om kristendommen. Mennesker skulle selv læse Bibelen og dermed blive uafhængige af de katolske præsters fortolkning af Bibelen. Én af Luthers største bedrifter var, at han formåede at oversætte hele Bibelen fra hebræisk og græsk til tysk. Dermed blev Bibelen tilgængelig for alle, der kunne læse. Dét har haft afgørende betydning for kristendommens historie. Spørgsmålet er, om den lutherske kirke stadig opmuntrer mennesker til selv at læse og fortolke Bibelen?
Den nådige Gud
Den grundlæggende pointe i Luthers teologi er, at Gud frelser mennesket af ren nåde. Nåden og dermed frelsen er en gratis gave. Luther spiller på, at nåde på latin hedder gratia. Mennesket kan og skal ikke gøre noget for at blive frelst. Derfor kan mennesket leve i tillid til og tro på, at Gud vil frelse det. Der er dog et problem i Luthers teologi, for han hævder samtidig, at Gud ikke giver frelsen til alle. Gud udvælger, hvem der skal frelses og hvem, der skal fortabes. Det synspunkt undergraver Luthers tanker om den nådige Gud. Luthers teologi må derfor kritiseres og reformeres på dette punkt.
Oldkirken
Kristendommen i støbeskeen
I de første århundreder var kristendommen i støbeskeen forstået på den måde, at det, som vi nu kender som kristendom, blev formuleret og defineret gennem en århundrede lang proces. Foredraget beskriver denne udvikling og ser på nogle af hovedelementerne heri, f.eks. Bibelens tilblivelse og samling til én bog, de oldkirkelige trosbekendelsers udvikling og præsteembedets udvikling.
Kirkefædre og kirkemødre – kvinderne i den tidlige kristendom set med mandeøjne
Kvinder havde tilsyneladende ikke nogen særlig fremtrædende rolle i den tidlige kristendom. Den tidlige kristendoms skrifter indeholder mange udsagn om, hvad kvinder må og ikke må. Men teksterne indeholder også en lang række positive fortællinger om kvinder og deres rolle. Det er dog karakteristisk, at stort set alle de tidlige kristne tekster er skrevet af mænd. Kvinderne i den tidlige kristendom er således set med mandeøjne. I foredraget fortælles om disse kvinder og om den rolle de spillede – set med mændenes øjne.
Irenæus
Irenæus var en af oldkirkens mest betydningsfulde teologer. Han var fra Lilleasien, men blev biskop i Lyon i Sydfrankrig. I slutningen af det andet århundrede skrev han et stort værk mod gnostikerne, som fik stor betydning for kristendommens udvikling. Hans tanker om Bibelen, om trosbekendelserne, om kirken, om de kirkelige embeder, om frelsen og om opstandelsen fik afgørende indflydelse på den senere forståelse af, hvad sand kristendom er. Her til lands har Grundtvig ladet sig inspirere af Irenæus. Irenæus’ teologi har derfor ad denne vej fået en særlig plads i dansk teologi og kirkeliv.
Origenes
Origenes levede fra 185-253 dels i Alexandria i Egypten og dels i Cæsarea i Palæstina. Origenes er bedst kendt for at hævde, at alle mennesker til slut frelses. Blandt andet på grund af denne tanke blev han og hans teologi fordømt på et kirkemøde i 553. På trods af denne fordømmelse har Origenes haft en meget stor indflydelse på den senere teologi både i Østkirken og i Vestkirken. Det skyldes bl.a. hans store arbejde med at fortolke Bibelen, hans samlede fremstilling af den kristne tro (den første dogmatik) og hans positive syn på mennesket og dets forhold til Gud.
Augustin
Augustin er den teolog fra oldkirken, der på godt og ondt har haft størst indflydelse på dannelsen af den Vesteuropæiske kirke og kristendom. Augustin levede fra 354-430 – det meste af tiden i Nordafrika, hvor han var biskop i Hippo Regius. Augustin har skrevet en lang række skrifter om teologiske og filosofiske emner. Hans forståelse af en lang række teologiske problemstillinger blev normgivende for eftertiden. Mange af Augustins tanker blev videreført af reformatorerne i 1500-tallet. Derfor har Augustin også fået af gørende betydning for luthersk kristendom og dermed for folkekirkens teologi.
Kyril fra Jerusalem
Kyril var biskop i Jerusalem i 300-tallet. Hans præcise fødsels- og dødsår er ukendt. Kyril er interessant af flere grunde. Den vigtigste grund er, at han har skrevet en række taler til de mennesker, der skulle døbes i menigheden i Jerusalem. Disse taler udgør tilsammen et ’grundkursus’ i kristendommen for nye kristne. På Kyrils tid blev de fleste døbt som voksne. De skulle derfor lære om kristendommen før de kunne blive døbt. Kyril beskriver også selve dåbsritualerne, der var meget anderledes og meget mere omfattende end Folkekirkens dåbsritual. Gennem Kyrils taler får vi et helt usædvanligt indblik i menigheden i Jerusalems liv og tro.
Munke og mystikere i oldkirken
I foredraget præsenteres den type kristendom, der bruger mystikken, meditationen og askesen som vej til erkendelse af det guddommelige. Denne form for kristendom var udbredt i oldkirken. Vi finder den både hos nogle af oldkirkens største teologer, der praktiserede denne form for teologi sammen med deres mere rationelle teologiske arbejde, og hos munke og asketikere, der helt koncentrerede sig om det spirituelle liv. Denne form for kristendom og kristenliv har således eksisteret gennem hele kirkens historie, men den har haft trange kår i den lutherske tradition. Derfor er den mystiske, asketiske og spirituelle tradition ikke særligt udbredt i dansk tradition. I de seneste par årtier har flere og flere lutherske kristne fået øjnene op for de værdifulde i den mystiske tradition. Derfor ser vi nu flere og flere eksempler på, at den mystiske kristendom vinder indpas i luthersk kristendom på en inspirerende måde.
Grundtvig og oldkirken
Grundtvig var meget inspireret af oldkirkens teologer og teologi. Selv om han efter sigende hadede at lære latin, var han så god til både græsk og latin, at han uden problemer kunne læse kirkefædrenes tekster. Han var især inspireret af Irenæus, som var en vigtig teolog og biskop i Lyon i Sydfrankrig. Irenæus har skrevet et stort værk mod kætterne (gnostikerne). Heri fandt Grundtvig inspiration til nogle af sine vigtigste teologiske tanker, f.eks. forestillingen om kødets opstandelse, og den rolle, som trosbekendelsen ifølge Grundtvig spiller for den rette forståelse af kristendommen. Grundtvig gjorde sin såkaldte ’mageløse opdagelse’ hos Irenæus.
Opstandelse, frelse og fortabelse
Alles frelse?
Spørgsmålene om, hvad frelse er, og om hvem der frelses, har ikke kun akademisk interesse. For de fleste, der bekender sig til kristendommen, har spørgsmålene først og fremmest eksistentiel betydning. Den største del af den kristne tradition hævder, at der efter døden findes både frelse og fortabelse. En mindre del af traditionen hævder, at Gud, som er kærlighed, ikke lader nogen gå fortabt. I foredraget tegner jeg et rids af, hvad de bibelske skrifter og den kristne tradition i øvrigt siger om disse spørgsmål. Jeg vil især opholde mig ved Det Nye Testamente, kirkefædrene, Luther samt danske teologer og forfattere fra 1800-tallet og 1900-tallet.
Til helvede med helvede
Foredraget er et opgør med forestillingen om helvede som straffens sted, hvor mennesker kan risikere at blive pint i al evighed. Fordømmelsen til helvede kan afhængig af teologisk synspunkt skyldes, at mennesker ikke har levet, som de burde, eller at Gud har forudbestemt nogle til fordømmelsen i helvede. Foredraget sætter spørgsmåls tegn ved disse forestillinger om dom og straf og peger i stedet på traditioner inden for kristendommen, som afviser forestillingerne om evig staf i helvede. Truslerne om evig straf i helvede har gennem århundrede været brugt til at skræmme og undertrykke mennesker. Mange mennesker har levet deres liv i frygt for at ende i helvede. Det er på tide, at der tages afstand fra disse forestillinger.
Opstandelse
I de seneste år har opstandelsestanken været diskuteret ret heftigt i den danske teologiske debat. Det er en gammel diskussion, der har stået på i mange år i det mindste siden 50’erne – altså 50’erne i det første århundrede. På det tidspunkt måtte Paulus forholde sig til spørgsmålet om menneskets opstandelse, fordi nogle i menigheden i Korinth tilsyneladende afviste opstandelsen. Siden har temaet været i centrum for teologien og for mange såkaldte ’almindelige’ kristne. Det gælder især spørgsmålet om ’kødets opstandelse’. Opstår mennesket i det materielle legeme eller i en anden skikkelse? Foredraget beskriver hvad Det Nye Testamente og kirkefædrene mente om dette spørgsmål, og det drøftes, hvordan vi kan forholde os til spørgsmålet i nutiden.
Dogmatiske hovedtemaer
Forsoning
Forsoning er et teologisk kernebegreb, der beskriver menneskets forhold til Gud og medmennesket som et brudt forhold, der skal genoprettes gennem forsoning. Forsoningstanken bygger på en meget realistisk og erfaringsnær forståelse af mennesket og menneskelivet. Alle erfarer, at der er brud og konflikter i deres liv, som kræver forsoning. Foredraget belyser både forsoningen i forhold til Gud og i forhold til medmennesket. En væsentlig pointe i foredraget er at vise, at forsoningen i forhold til Gud ikke består i at betale en form for erstatning tilbage til Gud til gengæld for den synd mennesker begår. Det er en klassisk forståelse af menneskets forsoning med Gud, der betoner Gud som den retfærdige måske endda vrede Gud, der kræver, at mennesket bøder for sin skyld. Her overfor fremhæves billedet af Gud, som den kærlige, der forsoner sig med mennesket uden at kræve noget til gengæld.
Tilgivelse
Tilgivelse er én mulig reaktion på handlinger, der medfører en konflikt og et brud mellem to parter. En anden mulig reaktion er gengældelse og straf. Ordet tilgivelse bruges både i dagligsproget og i det religiøse sprog. I kristendommen betegner tilgivelse Guds handling og holdning over for mennesker, der har handlet imod Gud og medmennesket. Gud kan tilgive mennesker, fordi Gud kan genoprette det brudte forhold. Et menneske kan også tilgive sit medmenneske på egne vegne, så det brudte forhold kan genoprettes. Spørgsmålet er imidlertid, om mennesker altid kan og skal tilgive andre mennesker? Der er situationer, hvor overgrebene er så voldsomme, og hvor de rammer andre end én selv. I de situationer har det enkelte menneske ikke ret eller magt til at tilgive, fordi det ikke har magt til at genoprette det brudte. Her må tilgivelsen overlades til Gud.
Vor tro er ej på hvad som helst – ortodoksi og kætteri
Kristendommen er ikke og har aldrig været én bestemt ting. Der har fra begyndelsen været forskellige fortolkninger af, hvad kristendom er. Det kan vi allerede se i de fire evangelier i Det Nye Testamente. Men oldkirken rummede mange flere fortolkninger af kristendommen end dem, der er repræsenteret i Det Nye Testamente. Foredraget beskriver denne mangfoldighed af tolkninger af kristendommen i den tidlige kirke. Denne situation er fortsat gennem hele kristendommens historie. Foredraget rejser spørgsmålet om, om man med denne mangfoldighed af tolkninger af kristendommen kan tale om, at nogle tolkninger er sandere eller bedre end andre.
Bibelen
Bibelen er kristendommens grundlag, men Bibelen kan læses og fortolkes på mange måder. I foredraget drøftes en række af de problemer, der er knyttet til læsningen og fortolkningen af Bibelen: Hvornår er de bibelske tekster skrevet? Hvem har skrevet dem? Hvornår blev Bibelen til én bog? Hvorfor er Det Gamle Testamente med i Bibelen? Er Bibelen Guds ord? Hvordan skal vi forholde os til, at Bibelen modsiger sig selv? Luther sagde, at Bibelen kan fortolke sig selv, og at Bibelen derfor skal være kristendommens eneste grundlag? Holder det i dag?
Findes Gud?
Det spørgsmål kan ikke besvares. Engang forsøgte teologer og filosoffer at bevise Guds eksistens. Alle er nu enige om, at det ikke kan lade sig gøre. Det betyder imidlertid ikke, at det ikke giver mening at stille spørgsmålet om Guds eksistens. Det giver os nemlig mulighed for at overveje, hvordan vi på nutidens præmisser kan tale om Gud, og hvad det på disse præmisser er muligt at sige om Gud. Hvad kan vi overhoved mene med ordet Gud?
Er mennesket frit?
Skabelsesberetningen i 1. Mosebog fortæller, at mennesket blev skabt i Guds billede. Det betyder bland andet, at mennesket havde frihed til at vælge mellem godt og ondt. Syndefaldsberetningen, der findes et par sider længere fremme i Bibelen, fortæller, at mennesket brugte friheden til at overtræde Guds bud. Det har ført til to hovedstrømninger i den teologiske tradition. Den ene strømning, som findes hos de tidligste kirkefædre og i Østkirken (de ortodokse kirker), hævder, at mennesket stadig er gudbilledlig og derfor stadig er frit. Den anden strømning, som findes hos Augustin og i Vestkirken (katolicisme og protestantisme), hævder, at menneskets gudbilledlighed er ødelagt, og at mennesket derfor ikke længere er frit, men derimod bundet af arvesynden.
Én Gud i tre skikkelser – monoteisme og treenighedslæren
Treenighedslæren er et af de vanskeligst forståelige og mest omdiskuterede dogmer i kristendommen. I foredraget forklares det, hvordan treenighedslæren blev til – og hvorfor? Hvilke teologiske spørgsmål skulle treenighedslæren oprindeligt svare på? Foredraget beskriver også, hvordan treenighedslæren har fået en renæssance i moderne teologi. Både i oldkirken og nu er treenighedslærens vigtigste funktion at svare på, hvordan den ene Gud på én gang kan være den ophøjede skaber og den nærværende frelser.
Dåb
Dåben er indgangen til livet som kristen. Sådan har det været fra kristendommens begyndelse. Men dåben er blevet og bliver stadig forstået på mange forskellige og uforenelige måder. I den tidlige kirke blev de fleste døbt som voksne. De fleste store kirkesamfund praktiserer i dag barnedåb, mens andre kirkesamfund som f.eks. baptistkirken og pinsekirken alene døber voksne. Hvad beror disse forskelle på? Dåbens betydning forstås også meget forskelligt. Nogle forstår dåben som renselse for syn, andre som indlemmelse i kirken forstået som Kristi krop, endnu andre som udrustning med Helligånden.
Nadver
Nadveren blev ifølge Det Nye Testamente indstiftet af Jesus selv før han blev korsfæstet. Siden har nadveren været en central del af den kristne gudstjeneste. Nadveren forstås imidlertid forskelligt i de forskellige kirkesamfund. Nogle lægger vægt på, at mennesker modtager Guds nåde og tilgivelse i nadveren, andre lægger større vægt på, at nadveren er et fællesskabsmåltid, som styrker de kristnes fællesskab med hinanden og med Kristus. Gennem næsten hele kristendommens historie har teologer diskuteret, hvordan man skal forstå, at nadverens brød og vin er Kristi legeme og blod. Skal det forstås konkret eller symbolsk? Foredraget belyser disse spørgsmål.
Tid
Tid er en selvfølgelig måde at forstå virkeligheden på: Tiden bestemmer dagens rytme og årets gang; tiden omspænder vores liv fra fødsel til død; tid er kostbar, fordi vi har for lidt af den osv. I teologisk betydning er tiden et helt centralt begreb netop, fordi tiden sætter rammen om og strukturerer vores liv. Men tiden er også en gåde, som indrammer de aller største spørgsmål i livet: Hvor kommer vi fra, hvor var vi, før vi blev en del af tiden? Hvorfor er vi blevet en del af tidens strøm med dens mange glæder og sorger? Hvor går vi hen, når vores tid er gået? Hvorfor æder tiden livet og fører os mod den visse død? Hvad er tid og hvad er evighed?